Ønyt+
Bliv medlem af Ønyt+ og få direkte adgang til alle avisens nyheder samt nyhedsbrev. Få fordele ved arrangementer. Kolding Ønyt blev etableret i 2023 og har som opgave at holde dig velinformeret om, hvad der sker i vores bydel.
Medarbejderne i GMB Produktion er ikke afskediget, og kurator fastholder håbet om, at selskabet kan sælges og komme i drift igen.
Udsigterne til at entreprenørselskabet GMB Produktion, der kollapsede økonomisk i sidste uge, kan komme hurtigt på fode og bidrage til færdiggørelsen af 87 rækkehuse i Nr. Bjerts hidtil største byggeprojekt på Sletteskovvej, fik et slag i dag.
Selskabet gik nemlig fra “rekonstruktion” til ren konkurs.
GMB Produktion har været det, uden sammenligning, vigtigste selskab ud af flere, der har udført anlægs- og byggeopgaverne i Sletteskoven.
Derfor har kurator på GMB-selskabernes kollaps også fokuseret sin indsats på at redde selskabet og få det hurtigt tilbage i drift.
Hvor tvillingeselskabet GMB Entreprenør blev sendt direkte i konkurs, blev GMB Produktion med 460 medarbejdere sendt i rekonstruktion, hvorved selskabet fik en livline.
Man valgte rekonstruktion for at have muligheden for potentielt at drive produktionen – eller dele af den – videre og dermed levere på de 10-12 kontrakter på modulbyggerier, som var indgået, skriver Midtjyllands Avis.
Sletteskovprojektet ved Nr. Bjert er et af de 10-12 kontraktprojekter, der nævnes, og som ligesom alle de andre 20. februar 2024 blev ramt ved selskabets kollaps og bragt til standsning.
Medarbejderne i GMB Produktion er hjemsendt, men ikke afskediget, og kurator fastholder håbet om, at selskabet kan sælges og komme i drift igen.
Med dagens udvikling er nu ialt tre af entreprise-virksomhederne på Sletteskovbyggeriet endt i konkurs, nemlig GMB Entreprenør (anlæg), GMB Produktion (opførelse) samt Raaby Rosendal (el), der blev revet med i faldet af GMB-selskaberne.
Bygherren på Sletteskoven, direktør Thomas Lund fra det ligeledes Silkeborg-baserede udviklingsfirma Chrøis & Lund, sagde i sidste uge til Nærnyt, at GMB-selskabernes fald ikke vil påvirke færdiggørelse af og indflytning i Sletteskoven.
Vedrørende færdiggørelsen af et antal langt fra færdige rækkehuse i Sletteskoven sagde Thomas Lund, at han anså det for en mulighed, at GMB Produktion efter rekonstruktion kunne være tilbage i drift inden 14 dage.
– Hvis det ikke bliver tilfældet, har vi selv folk, sagde Thomas Lund til Nærnyt.
Ti familier flytter ifølge Thomas Lund ind i rækkehuse på Sletteskoven pr. 1. marts 2024.
Ialt er 49 ud af ialt 87 rækkehuse i Sletteskoven udlejet, oplyste han.
FAKTA OM EJENDOMSPROJEKT SLETTESKOVEN
I Nr. Bjert opføres Sletteskoven. Et nyt hyggeligt og naturrigt boligområde bestående af 87 rækkehuse til udlejning. Boligerne står klar til indflytning fra foråret 2024. Boligerne varierer fra 2 til 4 værelses rækkehuse, med en månedlig husleje fra 7.495,- md. ex. forbrug. Her kan I skabe et liv i trygge rammer, og etablere nye bekendtskaber, der rækker ind over nabohækken. (Kilde: CL Bolig).
FAKTA OM GMB
GMB Ejendomme er en byggekoncern baseret i Silkeborg, der blev stiftet i 2022. Udvikling, projektering og produktion af træelementer foregår i faciliteter i Fårvang og Kjellerup i Silkeborg Kommune, hvor 70.000 m² produktionshaller blandt andet rummer fem nyligt opsatte robotceller.
Opførelsen af 87 rækkehuse på Sletteskovvej blev dermed bragt til standsning.
Begge selskaber er samlet i selskabet GMB Entreprise, som primært er ejet af erhvervsmanden René Birch og hans familie.
GMB står for Gustav Marius Birch, som er navnene på René Birchs to sønner.
(Kilder: Midtjyllands Avis og GMB).
I den yderste nordlige del af byggeprojekt Sletteskoven ses en række huse, som fortsat ikke er færdiggjort længere end til og med nøgent fundament. Foto: Nærnyt.
Byggeriet på Sletteskovvej ligger onsdag middag 21. februar 2024 set stille efter konkurs og rekonstruktion i byggeprojektets centrale aktører, GMP Entreprenør og GMB Produktion. Foto: Nærnyt.
Plantegning og oversigtskort over ejendomsprojekt Sletteskoven i Nr. Bjert. Illustration: CL Bolig.
Udlejning af rækkehuse i Sletteskoven varetages af CL Bolig. Foto: Nærnyt.
Så sent som fredag i sidste uge (16-2-2024) var der travl trafik af de let genkendelige GMB-firmabiler til og fra Sletteskov-byggeriet. Foto: Nærnyt.
Bliv medlem af Ønyt+ og få direkte adgang til alle avisens nyheder samt nyhedsbrev. Få fordele ved arrangementer. Kolding Ønyt blev etableret i 2023 og har som opgave at holde dig velinformeret om, hvad der sker i vores bydel.
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
Efter to dramatiske uger, der har budt på den ene konkurs efter...
ByRedaktørmarts 1, 2024EFTER ENTREPRENØRKOLLAPS OG DRAMATISKE DAGE: Sletteskovprojektets bygherre garanterer færdiggørelse til tiden. -...
ByRedaktørfebruar 22, 2024Kollapset af flere selskaber i GMB-koncernen, der betyder standsning af byggeprojekt Sletteskoven...
ByRedaktørfebruar 22, 2024DRAMATISK UDVIKLING SKABER USIKKERHED OM BYGGEPROJEKT: Samtlige medarbejdere i to GMB-selskaber, der...
ByRedaktørfebruar 21, 2024
Skriv din kommentar