Donation til Kolding Ønyt
Kolding Ønyt
Kolding Ønyt blev etableret i 2023 og har som opgave at holde dig velinformeret om, hvad der sker i vores bydel. Støt avisen med en donation.
UNDEROVERSKRIFT
Gustav Johannes Lind (1886–1984) levede næsten et helt århundrede, og i dets skiftende tider formåede han at skabe sig fire liv, hvor andre kun får ét.
Han begyndte som bondedreng i Kolding, hvor vejen fra mark til skole var brolagt med hårdt arbejde og fast vilje.
Han blev tandlæge i København, men nøjedes ikke med en toårig dansk uddannelse. Han søgte ud i verden, til Amsterdam, til Berlin og til Philadelphia i USA, hvor han som blot 23-årig erhvervede en doktorgrad, ingen europæer kunne matche.
Han gjorde det, fordi “det bedste aldrig er godt nok”.
Som tandlægepionér i Holland skabte han fra 1911 til 1944 en af Europas største, højst anerkendte og økonomisk mest indbringende klinikker.
Hans patientliste omfattede kongelige, diplomater og toppen af erhvervslivet.
Samtidig engagerede han sig i internationale netværk, skrev artikler og stod i spidsen for foreninger og organisationer, der formede tandlægefaget.
Han var en af de mænd, der gjorde tandlægehåndværket til videnskab, og som satte en ny standard for, hvad tandlægekunst kunne være.
Efter krigen vendte han hjem – i egen bil, med 28 kufferter og en kasse guldbarrer skjult under sæderne.
På bakketoppen i Strandhuse ved Kolding skabte han Trapholt, først som sommerhus, siden som helårshjem og midtpunkt i en æbleplantage med 12.000 træer.
Her blev han frugtavler, “æblebonde”, og byggede endnu engang noget, der var større, end omgivelserne kunne forestille sig.
Som årene gik, kom nye tanker om Trapholts fremtid.
Han tilbød staten at stille ejendommen til rådighed som sommerresidens for statsministre. Da det blev afvist, drømte han om at gøre stedet til æresbolig for en stor dansk videnskabsmand eller kunstner. Ingen af delene blev realiseret.
I stedet blev Trapholt – gennem Trapholtfonden, stiftet i 1972 – til det museum, vi kender i dag.
Han nåede ikke selv at opleve indvielsen i 1988.
Men hans gave til vores egen bydel Kolding Ø, til Kolding og til hele Danmark lever videre.
Hver dag, når gæster fra nær og fjern går gennem udstillingerne på Trapholt, bevæger de sig i rammer skabt af en mand, som ikke accepterede middelmådighed.
Bondedreng, tandlægepionér, frugtavler, museumsstifter.
Gustav Lind var alt dette – og mere til.
Hans liv fortæller, hvordan et enkelt menneskes vilje, viden og vision kan række langt ud over det private og blive en del af en bydels, en bys, et fags og et helt lands historie.
Tidligere: Tandlægepionér – Kapitel 10: Hvorfor hedder det Trapholt? < Du er her: Frugtavler – Kapitel 11: Frugtplantagen Trappergården > Næste: Frugtavler – Kapitel 12: Livet på Trapholt
Gustav Johannes Lind (1886–1984) voksede op som bondedreng i det nordøstlige Kolding og blev en af Europas mest anerkendte tandlæger. I Amsterdam skabte han Nord- og Mellemeuropas største tandlægeklinik og en enorm formue, før han efter 2. verdenskrig vendte hjem og blev frugtavler på Trapholt ved Kolding Fjord. Barnløs stiftede han Trapholtfonden, som lagde grunden til Trapholt Museum for moderne kunst og design. Bondedreng, tandlægepionér, frugtavler, museumsstifter – Gustav Linds liv er historien om en mand, der ville mere, og som efterlod sig en arv, der satte evigt præg på vores bydel, på Kolding og på hele Danmark.
Kolding Ønyt blev etableret i 2023 og har som opgave at holde dig velinformeret om, hvad der sker i vores bydel. Støt avisen med en donation.
Ulrik er Nærnyts redaktør. Tip ham om en nyhed eller skriv et indlæg. Ring 40884758 eller send email til: kontakt@naernyt.dk
TRAPHOLT BLEV KUNSTMUSEUM PÅ AFBUD: Gustav Lind, tandlægepioner og verdensberømt videnskabsmand, forstod...
ByRedaktørjanuar 5, 2024HISTORISKE PERSONER: Nils Oluf Ehrenskjöld nåede toppen, men mistede også sin 700...
ByRedaktørnovember 22, 2023
Skriv din kommentar