Gustav Lind: Tandlægepionér – Kapitel 8: Gustav Lind – pionér i en ny tids tandlægekunst

Når man ser tilbage på Gustav Linds karriere, står én ting klart: Han trådte ind i tandlægefaget netop i det øjeblik, hvor det for alvor var ved at løfte sig fra praktisk håndværk til videnskabeligt baseret lægefagligt speciale. Og han nøjedes ikke med at følge med. Han gik forrest.

Fra sin beskedne start på en toårig dansk uddannelse opsøgte han målrettet de steder, hvor fagets fremtid blev formet. De bedste klinikker i København, i Amsterdams de mest travle praksisser og den mest avancerede tandlægefaglige teori og praksisk på University of Pennsylvania i USA, hvor han som blot 23-årig erhvervede en doktorgrad, der ikke fandtes i Europa.

Han bragte avancerede teknikker for krone- og broarbejde, kæbekirurgi og konserverende behandling hjem til en europæisk tandlægestand, som stadig var domineret af trække-ud-tangen som vigtigste arbejdsredskab.

I Amsterdam skabte han en klinik, der fra 1914 til 1944 var den største og mest prestigefyldte i hele Nord- og Mellemeuropa.

Han kombinerede højteknologi, international standard og eksklusiv service på en måde, der adskilte ham markant fra samtidens gennemsnitstandlæger.

Hans patientliste – fra aristokrater og ministre til industriledere og kunstnere – vidner om en praksis, der var både eftertragtet, respekteret og værdsat langt ud over Hollands grænser.

Gustav Lind var ikke blot en dygtig praktiker. Han var en organisator og formidler, der satte sig i spidsen for tandlægeforeninger i Amsterdam, Holland og på europæisk plan.

Han var ærespræsident for den første internationale ortodontiske kongres i New York i 1926 og aktiv skribent i både hollandske og udenlandske fagtidsskrifter, hvor han formidlede faglige erfaringer og viden om alt fra kæbeanomalier til forebyggelse af tandsygdomme.

Gustav Linds pionerrolle lå ikke i at opfinde nyt, men i at være blandt de første, der tog de nyeste idéer og teknikker i brug og gjorde dem tilgængelige, accepterede og eftertragtede.

Han var et forbillede for en ny type tandlæge, nemlig højtuddannet, videnskabeligt funderet, teknisk dygtig og med blik for både funktion og æstetik samt god patientpleje.

Med denne kombination af teknisk kunnen, organisatorisk talent og evne til at opbygge et globalt netværk blev Gustav Lind ikke bare en succesfuld tandlæge, men en af dem, der var med til at definere, hvordan moderne dentologi skulle se ud i det 20. århundrede.

Undervejs i sin gerning som europæisk toptandlæge opbyggede han en enorm formue, der senere i hans tilværelse skulle danne grundlag for de aktiviteter, der blev omdrejningspunkt for den sidste tredjedel af hans livsforløb hjemme i Kolding, nemlig etablering af en af Danmarks største frugtplantager og dannelsen af Trapholtfonden, som stod bag skabelsen af kunstmuseet Trapholt.