Gustav Lind: Tandlægepionér – Kapitel 6: Hollands mest anerkendte og indbringende tandlægeklinik

Da Gustav Lind i 1910 vendte tilbage fra USA med sin nyerhvervede doktorgrad, stod han over for en række valg, der kunne have formet hans liv på vidt forskellige måder.

Han var blot 23 år, men allerede et navn i internationale fagkredse.

Hans gamle mentor, tandlæge Viggo Andresen i København, tilbød ham at træde ind som partner i den førende klinik i Bredgade. Tandlægehøjskolen i København tilbød derudover et professorat. Begge dele afslog han.

Det var ikke Danmark, der skulle være hans scene. I stedet kom kaldet fra Amsterdam, hvor tandlæge von Ketels tilbød en lukrativ stilling med rig mulighed for at praktisere de avancerede krone-, bro- og kæbearbejdsteknikker, Gustav havde lært i USA.

Opholdet hos von Ketels blev dog kort. Et nyt tilbud kom fra Berlin, hvor professor Alfred Körbitz, en af Europas førende inden for dento-maxillær ortopædi, tilbød ham stillingen som førsteassistent.

Klinikken var én af kun fire i Europa med speciale i dette felt, der ikke blot rettede tænder, men styrede hele kæbens vækst og form.

For en 24-årig tandlæge var det en chance for at træde ind på den absolutte forreste linje. Men også her takkede Gustav nej. Han havde lagt kursen for sit liv, og det skulle udfoldes i Holland.

I Amsterdam drev tandlægerne A.A.H. Hamer og M. de Boer Hollands største og mest eksklusive klinik. Deres tilbud til Gustav var enestående. Han kunne blive kompagnon med samme status som de to langt ældre, etablerede tandlæger. Kravet var, at han tog hollandsk tandlægeeksamen og indskød et beløb i partnerskabet.

Gustav accepterede og bestod hurtigt første del af den hollandske eksamen uden besvær. Han tog desuden et banklån for at sikre kapitalen.

Inden han tiltrådte, opholdt han sig kort i Berlin for at gennemføre kurser i dento-orthopædi. Han arbejdede tolv timer om dagen i bydelen Moabit, studerede om aftenen og oplevede Berlins natteliv med teater, kabaret og varietéer.

Tilbage i Amsterdam bestod han anden del af eksamen ved universitetet i Utrecht og denne gang med allerhøjeste udmærkelse.

Han blev fejret med taler og avisomtale. Som blot 24-årig stod han nu blandt de mest anerkendte tandlæger i landet.

Selv tilskrev han sin succes “god opdragelse, pænhed og høflighed” – og, med et glimt i øjet, sine tidligt sølvhvide tindinger, der fik ham til at se ældre og mere værdig ud.

Fra Gustavs første dag på klinikken strømmede patienterne ind. En belgisk grevinde, en borgmester, en kornhandelsmagnat med eget slot. Her var industriens topfolk, fyrstelige personer, indflydelsesrige diplomater.

Arbejdsdagene var lange, men praksissen voksede. Inden længe havde Gustavs klientel og omsætning overhalet begge hans kollegers tilsammen.

I 1917 opløste han samarbejdet med Hamer og de Boer og gik sammen med den jævnaldrende E.J. van den Berg om at etablere en ny selvstændig fælles praksis.

Arkitekten A.P. Smits – senere kendt for at tegne Linds ejendomme på Trapholt – indrettede en fireetagers klinik med alt, hvad tidens højeste standard krævede.

Der var modtagelse af en sekretær, der talte seks sprog, persiske tæpper på gulvene og armstole i venteværelserne, kunst på væggene, diskret uniformerede tjenere og ikke mindst eget dentallaboratorium med oversygeplejerske og fire uniformerede sygeplejersker, der forsynede både egen klinik og andre tandlæger i byen.

Samarbejdet med van den Berg holdt til 1926. Gustav tiltrak nu så mange patienter på egen hånd, at han besluttede at gå solo.

Han indrettede en ny klinik i stueetagen af sin private bolig på adressen Koningslaan, der også var tegnet af A.P. Smits.

Her modtog Gustav i de kommende år klienter fra samfundets top og fra hele verden.

En kardinal fra Vatikanet, en syrisk finansminister, en sovjetrussisk topleder, operasangere fra Wien, Berlin og Paris og medlemmer af Rockefeller-familien, der rullede op foran klinikken i Rolls-Royce med privatchauffør.