Gustav Lind: Tandlægepionér – Kapitel 5: Gustav i USA

I foråret 1909 stod Gustav Lind påny klar til at bryde op.

Denne gang var målet for rejsen ikke kun en ny, fremmed by, men et fremmed kontinent.

Han rejste med færge og tog til Liverpool, England, og med en billet til anden klasse steg han fra kajen ombord på motorskibet Lusitania, der var et af den tids største og hurtigste Atlanterhavskrydsende passagerskibe.

Lusitania skulle få år senere blive verdensberømt af andre grunde, da det britiske passagerskib i 1915 under Første Verdenskrig blev sænket af en tysk ubåd ud for Irland. Over 1.100 mennesker mistede livet.

Dette var imidlertid førkrigstid, og Gustavs overfart over Atlanten gik godt. Vel ankommet til New York blev kursen sat mod Philadelphia og State University of Pennsylvania, som var datidens førende internationale centrum for tandlægevidenskab.

Her, i universitetets specialiserede odontologiske afdeling, kom unge tandlæger fra hele verden for at fordybe sig i tidens mest moderne disciplin, som var konserverende tandbehandling. Med andre ord: Hvad kunne tandlæger gøre for at bevare folks tænder i stedet for at rykke dem ud?

Mens Europa fortsat sad fast i opfattelsen af tandlægegerningen som et simpelt håndværk, tilbød Pennsylvania University en mulighed, man ikke kunne få andre steder, nemlig en universitetsbaseret doktorgrad i tandlægevidenskab.

Gustav gik målrettet til opgaven – som i alt hvad han foretog sig – med at indsuge viden, og mindre end et år efter ankomsten kunne han – blot 23 år gammel – besmykke sig med den dengang sjældne titel, Doctoris in Chirurgia Dentariae eller Dr. Chir. Dent.

Gustavs amerikanske doktortitel var mere end et akademisk stykke papir. Den var beviset på, at han var flyttet frem i den globale frontlinje i et nu videnskabeligt fagområde i lynhurtig udvikling.

Under opholdet i USA studerede Gustav med særlig interesse hos professor Matthew Henry Cryer og fik også lejlighed til at arbejde sammen med ham.

Professor Cryer var en global pioner inden for oral kirurgi og tandanatomi. Født i Manchester, England, men opvokset i USA, havde han både tandlæge- og lægeuddannelse og blev i 1897 den første professor i oral kirurgi (mundkirurgi) ved University of Pennsylvania.

Han havde etableret den første tandlægeafdeling på et hospital i Amerika og var kendt for sin exceptionelt omfattende viden om ansigtets og kraniets anatomi.

I Cryers klinik lærte Gustav teknikker, der på det tidspunkt var stort set ukendte i Europa, blandt dem først og fremmest avanceret bro- og kronearbejde samt kompliceret kæbekirurgi.

Han blev introduceret til Cryers egne opfindelser – som den senere berømte Cryer-elevator til tandekstraktion og en elektrisk drevet kirurgisk motor til knogleskæring.

Tiden hos professor Cryer gav Gustav en uddannelse i både teknik og præcision, som han senere kunne omsætte til praksis i sit kommende virke i Amsterdam på et niveau, der matchede de bedste klinikker i verden, og som langt overgik, hvad der fandtes nogetsteds i Europa.

Opholdet i USA åbnede Gustavs øjne for et tandlægefag, der ikke blot handlede om at fjerne smerte, men om at genskabe funktion, form og æstetik.

Hvor mange europæiske tandlæger stadig betragtede faget som et simpelt håndværk, oplevede Gustav et miljø, hvor forskning, dokumentation, forebyggelse og specialisering var en selvfølge.

Da han i 1910 forlod Philadelphia, tog han ikke blot et eksamensbevis med sig hjem, men også et professionelt ambitionsniveau, der var blevet hævet med flere trin.