Gustav Lind: Frugtavler – Kapitel 11: Frugtplantagen Trappergården

Da Gustav Lind i 1944 havde lagt tandlægeinstrumenterne på hylden, tog han fat på en ny tilværelse, som blev lige så målrettet og ambitiøs som hans virke i Amsterdam.

Hans mål var at skabe en frugtplantage i særklasse omkring Trapholt.

Allerede i slutningen af 1930’erne havde Lind lagt spirerne til plantagen.

Med hjælp fra den ansatte gartner, Holger Degnbol, blev et forsøgsareal tilplantet med 40 forskellige æblesorter.

Det var ikke tilfældigt, at Gustav netop valgte æblet som den frugt, han ville dyrke.

Som tandlæge havde han fulgt den gryende forskning i C-vitaminets betydning for sundhed og særligt dets evne til at forebygge caries.

Æblet blev for ham både et symbol på sundhed og en ny forretningsidé.

For at give plantagen de rigtige rammer hentede Lind tre gamle bindingsværkshuse fra oplandet til Kolding og lod dem genopføre som driftsbygninger omkring sin ejendom.

Allerede i november 1937 stod det første hus på plads – en 45 meter lang ladebygning fra Børkop. Den fik en ny funktion som både lade og bolig.

I april 1940 fulgte det østlige hus, hentet fra Taulov, hvor der blev indrettet stald til plantagens heste.

I 1942 kom det sidste hus, flyttet fra Eltang, som snart fungerede som lagerplads for æbler og maskiner.

Sammen dannede de tre længer en klassisk avlsgård, som Gustav døbte Trappergården.

Tilkørslen gik fra den nyanlagte Trappergårdsvej, mens den private bolig stadig havde adgang fra Fjordvej.

Efter hjemkomsten i 1944 tog arbejdet på plantagen for alvor fart.

Omkring Trapholt blev der tilplantet i alt 12.000 træer,

Det drejede sig især om træer af arterne Cox Orange og Gravenstener, men også andre sorter, der gennem forsøgsplantningen havde vist sig velegnede til jorden, blev plantet ud.

Plantagen blev drevet professionelt. Fem fastansatte sørgede året rundt for beskæring, pasning og drift.

Når efteråret kom, summede Trappergården af liv med op mod 50 plukkere, der deltog i høsten, hvor kasserne med æbler blev stablet i lange rækker.

Nogle æbler blev solgt som spiseæbler, andre blev presset til most og opbevaret i det frugtkølehus, som Lind lod opføre kort efter.

Det var et radikalt skifte. Fra europæisk tandlægeelite til jysk frugtavler.

Men i virkeligheden lå der en klar sammenhæng.

Begge steder søgte Gustav Lind perfektion: i teknikken, i organiseringen og i æstetikken.

Hvor han i Amsterdam havde opbygget en klinik, der forenede videnskab og luksus, skabte han i Kolding en frugtplantage, der forbandt sundhed, smag og skønhed i landskabet.