Gustav Lind: Frugtavler – Kapitel 12: Livet på Trapholt

Efter at Gustav og Helene Lind havde slået sig ned i Strandhuse, blev Trapholt hurtigt mere end blot en privat bolig og en frugtplantage. Ejendommen udviklede sig til et samlingspunkt for familie, ansatte og gæster fra både Kolding, det øvrige Danmark og fra udlandet. 

Hverdagen på Trapholt var præget af arbejdet i plantagen. Der var altid folk omkring gården: gartneren, de fastansatte, plukkere i sæsonen.

I stuerne i hovedhuset arbejdede Helene med regnskaber og korrespondance, mens Gustav inspicerede markerne og planlagde næste års tilplantning.

Når efteråret kom, var Trapholt et mylder af aktivitet. Heste trak vogne fyldt med kasser, æbler blev sorteret og pakket i bindingsværksbygningernes kølige rum, og mostpressen gik i gang.

Det var et hårdt, men også livfuldt arbejde, og Lind nød at være midt i det hele – ikke længere i hvid kittel, men i gummistøvler og med jord på hænderne.

Selvom Trapholt var privatbolig, var dørene ikke lukkede. Gamle venner fra Amsterdam fandt vej til Kolding, og Gustav og Helene tog imod dem med gæstfrihed.

Danske kolleger fra tandlægestanden lagde ofte turen forbi, når de var i Jylland.

Og i lokalsamfundet i Strandhuse kendte man Trapholt som et sted, hvor man kunne møde tandlægen, der var vendt hjem, og som nu satte sin energi ind på frugttræer og landskabspleje.

Ejendommen på bakketoppen var i sig selv en attraktion.

Først den stramt moderne funkisvilla, senere den pompøse cottage med stråtag, der ragede op over fjorden som en markant silhuet.

Sammen med C. Th. Sørensens haveanlæg og de gamle bindingsværkslænger blev Trapholt et sted, der vakte opsigt.

Besøgende bemærkede helheden: æbletræernes rækker, gårdspladsen med bindingsværk, haven der trak blikket mod huset.

For Gustav Lind var Trapholt ikke blot et hjem, men en ny identitet. Fra at have været international tandlægepioner blev han nu frugtavler, lokal godsejer og manden bag en af Sydjyllands største æbleplantager.

For Helene blev Trapholt et arbejdsfelt, hvor hun kunne bruge sine egne evner – både som tandlægeuddannet og som medstyrer af plantagens drift.

Plantagen og gården gav dem en fast base i Danmark. Det var herfra de nu levede deres liv, tæt på fjorden, omgivet af æblelunde og med udsigt over det landskab, hvor Gustav engang havde rendt som bondedreng.